YOYO er nu en del af Link Logistics

Vi er glade for at kunne meddele, at konkurrencemyndighederne har godkendt Link Logistics’ opkøb af YOYO Global Freight, der er en af Danmarks førende speditions- og logistikvirksomheder inden for kurerservice samt sø-, luft- og landtransport. YOYO Global Freight deler vores skarpe fokus på kundeservice, bæredygtighed samt digitalisering og tilsammen er vi nu 170 dygtige medarbejdere på lokationer i Aalborg, Aarhus, Brøndby, Fredericia, Göteborg, New Jersey, Odense, Oslo, Stavanger og Stockholm.

Vi er nu officielt ét selskab og dagen i dag markerer dels startskuddet på et stærkt samarbejde mellem Link Logistics og YOYO og arbejdet fortsætter nu med at få integreret vores to virksomheder under ét navn og brand, Link Logistics. Vi vil i en periode fortsætte som to separate virksomheder og vi bestræber os på, at du ikke vil opleve ændringer i din daglige kommunikation og samarbejde med os. Denne transaktion påvirker ikke eksisterende kunde- og partnerforhold.

Vi glæder os dog til snart at kunne tilbyde vores kunder en endnu stærkere portefølje af ydelser inden for luft-, sø- og biltransport og dermed en forbedret one-stop-shop-løsning. Vi har store forventninger til udviklingen i de kommende år og ser frem til at tage jer med på rejsen.

Hvis du har spørgsmål om udviklingen, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte.

Med venlig hilsen
Anders Martens, CEO